Författare Ämne: at slå - både blandt voksne og børn  (läst 2424 gånger)

Majken Frost

  • Newbie
  • *
  • Antal inlägg: 6
  • Karma: 0
    • Visa profil
at slå - både blandt voksne og børn
« skrivet: 13 mars 2005, 11:31:58 AM »
Til indlæg af Helene.
Du har beskrevet, hvorledes du nærmest blev overfaldet af et mindreårigt barn - så vidt jeg har forstået i dit første undervisningsår. Og du spørger, hvad der er moralsk rigtigt i en sådan situation.
I Danmark var mange dybt rystede, da vi erfarede, at det i Sverige ved lov var blevet forbudt at revse, dvs. evnt. fysisk at lægge hånd på sit barn. En halv snes år senere var holdningen og specielt ærbødigheden for det politisk korrekte en anden - og Danmark indførte (efter stor debat) den samme lov. At revse sit barn koporligt er kriminelt, fastslog loven. Selvom det er indlysende, at det kan være nødvendigt, i og med at børn kan blive dybt hysteriske eller være så voldelige selv, at de må bremses. Gør forældrene det ikke, mener jeg, at de skader barnet langt mere end en ørefigen eller et klaps bagi gør det.
For børn er det forældrene, der håndhæver dette, at der er regler, der gælder og at der er en opførsel, som ikke kan tolereres. At statsmagten blander sig her, er et tegn på totalitær tankegang - hvad der da også blev fremhævet i debatten omkring lovens indførelse. Kun forældrene har den sande forståelse af barnet, dvs. den kærlighed til det, som forstår, at barnet må lære at leve i respekt for andre. Ellers risikerere barnet jo at ende som det voldelige og uregerlige barn, der overfaldt dig.
Det har altid været en undtagelse, at voksne revsede - slog - andres børn, men enhver kan forstå, som det også fremgår af dit indlæg, at det i nødværge kan være nødvendigt.
Netop når man står overfor et forsømt barn, der ingen "lov" har mødt i sin barndom - og lovens håndhæverere er jo her netop forældrene.  
Selvfølgelig skal et sådan barn bremses, og du har ikke haft andre muligheder end at slå fra dig.
Jeg vil hævde, at du ikke bare har forsvaret dig selv, men at du også har gjort en virkelig god gerning overfor dette barn. En gerning, som dets forældre har forsømt.
I vore såkaldt oplyste lande, der dog afslører (ved anti-revselses = antiaga loven), at de ikke forstår et retssamfunds opgave, nemlig at loven skal beskytte den svage (som i et barne-magts samfund) faktisk kan blive den voksne, kan man være nødt til at gribe til selvtægt. Dvs. tage loven i egen hånd.
Jeg tænker ofte på min matematiklærer, der - da jeg vel var 9-10 år og var fræk -, gav mig en syngende lussing. Hvor har jeg siden været taknemmelig for den. Jeg vidste godt hjemmefra, hvad der var god opførsel, men hverken børn eller voksne er altid lydige overfor det, de godt ved. Men lærer præciserede det da for mig.
Du har i din beskrevne situation handlet moralsk helt rigtigt, og at en rektor ikke støtter dig, er dybt anfægteligt. Jeg vil kalde det ansvarsforflygtigelse, - han giver jo bolden videre til højere instanser og slipper dermed selv for at tage stilling.
Men desværre er det jo det moderne samfunds foretrukne udvej.
Fejhed kalder vi det på dansk. Og fejhed har altid været det dybestliggende i de totalitære samfund.
Med venlig hilsen   Majken Frost