Författare Ämne: ALFRED  (läst 2435 gånger)

Bo Nessling

  • Gäst
ALFRED
« skrivet: 06 mars 2004, 15:00:43 PM »
I 0. klasse blev dragen Alfred klassens maskot. Han fik et hårdt liv, for børnene behandlade ham ikke særdeles nænsomt. Men han klarede det omend han blev både slidt og beskidt. Og børnene - ja, de var jo bare små børn, og man kunne vel ikke forvente sig at de skulle være sødere ved ham.
   Men årene gik, og børne blev slet ikke sødere ved deres klassemaskot. De smadrede hans ene øje, trak i hans tunge og lavede diverse huller i hans krop.
   Så en dag i 5. klasse bad vores søn at få lov til at tage Alfred med sig hjem och lade ham bo hos os - for at ’redde livet’ på klassemaskotten. Her boede han i flere måneder i fred og ro. Mor gav ham et nyt øje, lavet af en knap, og syede hullerne til. Og alt var fred og ro indtil et par stykker af eleverne i klassen ønskede at få ham tilbage til klassen.
   Och Alfred afleveredes i en plastikpose på skolekontoret med ordene:
   - Giv ham direkte til klassselæreren, for ellers er der en risiko for at han bliver revet i stumper og stykker.
   Og sådan blev det desværre også. På mandagen placerede en af drengene ham under sit skateboard og satte sig ovenpå det hele. På fredagen blev Alfred flået i stykker af fire drenge mellem 11 og 13 år. Derefter lukkede klasselæreren ham ind i et skab.
   Vores søn blev både ked og gal over det der var sket. Som ’trøst’ sagde klasselæreren til ham:
   - Det er jo bare en bamse!

Er der ikke noget der er rivende galt? Er det virkelig ganske normalt at børn på den alder opfører sig sådan, og at både børn og lærer har så lidt respekt for klassemaskotten, som jo er klassens symbol?
   Hvis mennesker idag er blevet så følelsesløse, så undrer det én ikke, at samfundet bliver mere og mere voldeligt. Hvor er de ’bløde værdier’ blevet af? Er de yt? Skal man bara flå alt i stumper og stykker ligesom i et computerspil?

Bo Nessling

  • Gäst
Alfred, så blev det...
« Svar #1 skrivet: 15 maj 2004, 11:43:19 AM »
Vores 11-årige søn læste om sin ven, Alfred, klassemaskotten i Xxx Xxx.
Dagen efter tog han en snak med sin klasselærer, da klassen var gået. Den lød omtrent sådan her:
- Sønnen: "Ligger Alfred stadigvæk i skabet med brækket nakke?"
- Læreren: "Ja."
- Sønnen: “Det er da brutalt!"
- Læreren: "Ja, men verden er brutal."
Og da han går siger han: "Har du læst Xxx Xxx?"
- Læreren: "Nej."
- Sønnen: "Så er du det eneste menneske i Danmark, der ikke har læst om Alfreds brækkede nakke..."
Læreren mumler noget uhørligt til svar.
Det er synd, for det er ellers en god lærer de har. Men følelsesmæssigt kunne det godt have været lidt bedre.
Da en mobbere banker nogen ordentligt, ja, så der det kun "livets knubs"...